Hvorfor skal du som jobsøgende være synlig online?

PERSONAL BRANDING SOCIALE MEDIER jobsøgning LinkedIn

Hvorfor skal du som jobsøgende være synlig online?

Personal branding:

LinkedIn og den nye rekrutteringsproces

Du bestemmer, hvad de ser, og hvordan du præsenterer dig selv.

Virksomheder rekrutterer på et utal af forskellige måder, alt efter virksomhed og stilling de søger kandidater til. Fælles for dem alle er dog, at de har adgang til stort set samme information om kandidaterne: Alt der ligger online på LinkedIn og andre sociale medier. I hvilket omfang virksomhederne vælger at tilgå og anvende denne information er dog forskellig.

Dine profiler på de sociale medier bestemmer, om du kommer til samtale.

Ifølge en CareerBuilder undersøgelse screener 70% af arbejdsgiverne kandidaternes social medie profiler inden ansættelse:

57% kalder ikke en kandidat ind til en jobsamtale, hvis ikke kandidaten er synlig online.

54% har aktivt valgt ikke at ansætte en kandidat baseret på deres social medie profiler.

Halvdelen af arbejdsgiverne tjekker deres nuværende ansattes social medie profiler.

Over en tredje del arbejdsgiverne har irettesat eller fyret en medarbejder for upassende opførsel på sociale medier.

LinkedIn er det vigtigste rekrutteringsværktøj

Sociale medier er en nøglekanal i forbindelse med rekruttering.

Jeg interviewede Thomas Charles Heintzelmann, HR Manager hos Maersk Tankers gennem 3 år og selvstændig med egen virksomhed Heintzelmann & Co, der levere rekrutteringsydelser, tilbage i december. Han mener klart, at LinkedIn er det absolut vigtigste rekrutteringsværktøj.

Thomas har baseret stort set hele sin rekrutteringsproces på LinkedIn og bruger programmer i rekrutteringsprocessen, som anvender information direkte fra kandidaters profiler.

Netværk kommer for Thomas i anden række, dog kun lige, da netværket på LinkedIn er det første sted Thomas søger efter kandidater til stillinger hos Maersk Tankers.

LinkedIn bruges til rekruttering i hver tredje virksomhed

En undersøgelse af 854 offentlige og private virksomheder, viser, at 42% af virksomhederne bruger LinkedIn som en direkte rekrutteringskanal. For fire år siden var det kun 3%.

Specifikt bruges mediet til rekruttering i hver anden private virksomhed, specielt hos dem med over 50 ansatte, og ca. i hver tredje offentlige virksomhed. (Mortensen, 2016) Så Thomas er ikke alene i sit brug af det sociale medie til rekruttering.

Hvis udviklingen fortsætter, kan man med sikkerhed forvente at få tjekket sin profil på LinkedIn eller et andet socialt medie i forbindelse med jobsøgningen i fremtiden.

Derfor har vi lavet en guide til hvordan du får opsat din profil på den helt rigtige måde, så det udstråler lige netop det du som jobsøgende ønsker: Personlig Branding.